Høne

Gallus gallus domesticus

Hvad de kaldes:

  • En hun er en høne - høns

  • En han er en hane - haner

  • En unge er en kylling - kyllinger

  • En rugende høne er en skurkhøne - skurkhøns

  • Høns, der passer kyllinger er hønemødre eller kyllingefædre

  • En kastereret hane er en kapun - kapuner

  • Et ungt dyr er en ungøne - unghøns, en hønnik - hønnikker eller en hanekylling - hanekyllinger

Foder

En høne spiser for mindre end 50 øre om dagen, og producerer til gengæld som regel et æg, der er ca. 2 kr. værd.

Man kan fodre en høne:

  • Afklippet græs

  • Ukrudt

  • Frugtskræller

  • Gammelt brød

  • Korn

 

Man kan vælge at købe færdigblandet foder, som indeholder de mineraler, proteiner osv., som en høne har brig for. En fuldvoksen, æglæggende høne spiser ca. 140 gram foder om dagen.

 

En fordel kan være at fodre hønen med korn og supplere med købt tilskudsfoder. Dette er også den billigste fodermetode.

Hertil kan benyttes alle slags korn, fx byg. Bland to dele korn med en del tilskudsfoder til en æglæggende høne. Dette burde give det perfekte resultat.

 

Det er vigtigt, at kosten varieres med fx afklippet græs, ukrudt, frugtskræller osv. 

Desuden er det godt for en høne at få knuste skaller, som tilfører dem kalcium, der gør æggeskallerne stærkere oghjælper dem til at fordøje korn.

Småsten skal hønen have adgang til, da det hjælper fordøjelsen af fx korn.

Hvis man sætter en lille skål med skaller i ind i hønsegårde, tager hønsene sig af resten.

 

P.g.a. risikoen for fugleinfluenza blandt vilde fugle, er det påbudt ved lov at man skal fodre og vande høns indendørs eller under fast halvtag. Afklippet græs må dog fodres til dem i det fri.

Antal høns og plads

Afhængigt af race og alder lægger en høne omkring 150-300 æg om året. 

Til en gennemsnitlig familie vil det være tilstrækkeligt med 3-5 høns. 

I en byzone er det tilladt at have op til 8 høns i haven. En høne skal mindst have 0,6 m2, men helst mere.

Man kan lukke hønsene ud i haven, hvor de vil luge ukrudt væk. Høns holder sig tæt på, hvor de fodres.

Et havehegn kan holde hønsene ude fra naboens have. 

Når det bliver mørkt, søger hønsene selv ind i hønsehuset. 

Hvis man vil havde høns gående i haven, skal man vælge tunge høns, som ikke har for vane at flyve.

Der behøver ikke at være alverden af plads i hønsehuset, da hønsene helst sidder tæt på sine siddepinde. Oftest er 1 m2 hønsehus nok til 3 høns.