Min hund Twix

2011-11-29 14:18

Oplevet

En weekend i november var min hund Twix på jagt sammen med min far. Twix er en MEGET glad hund, nærmere LALLEGLAD. Hun er af racen "Engelsk springer spaniel" og hun er en F.T. (Field trial).Hun er meget smuk (synes vi) og Twix er endda Dyrevens egen hundemodel, som du kan se på Hjælp til pasning - Hund. Men så da min lillebitte vuffer (Mellemstore jagthund) kom hjem fra jagt  havde hun fået noget i øjet. Som tiden gik fik Twix det værre og øjet svulmede op. Før troede vi at det ville gå over, men det ende med at far tog den med til dyrelægen. Her var Twix et par dage og skulle opereres. To dage efter fik jeg en sms fra min far hvor der stod: "Vil du med til at hente en en-øjet Twix skal du være hjemme til at køre kl. 14.30. Far" Så skyndte jeg mig hjem og da alle var der kørte vi ud til dyreklinikken. Dyrelægen kom med en, meget logende og glad, twix. Øjet, eller der hvor øjet sad før, var syet sammen, og det så ret så drabeligt ud. Det er efterhånden lang tid siden nu, og der er begyndt at vokse pels på, så det ligner et lukket øje. Jeg tror stadig ikke, t det er gået op for den, at den mangler et øje.

Ane M.M. fortalte.